EDC Ejendomsmægler Bornholm

EDC Ejendomsmægler Bornholm



Til forsiden

Til salg:

Ejendomme
Sommerboliger

Hvem er vi ?

Orientering til sælger og køber

Energimærkning

EDC-Selvsalg

EDC-Totalsalg

Læs mere på edc.dk

 

Orientering til sælger og køber om tilstandsrapporter og fortrydelsesret.


Pr. 01 . januar 1996 er der vedtaget en ny lov, som berører både sælger og køber af fast ejendom. Loven består af 2 hovedelementer:

1 Tilstandsrapporter og ejerskifteforsikring

2. Fortrydelsesret for køber

3. Hvordan bestilles en Tilstandsrapport.


1. Tilstandsrapporter og ejerskifteforsikring

Hvis sælger lader udarbejde en tilstandsrapport af en konsulent udpeget af Byggestyrelsen og rapporten herefter ledsages af et forsikringstilbud på en ejerskifteforsikring til køber, og en erklæring fra sælger om at ville betale halvdelen af præmien på den tilbudte ejerskifteforsikring, med løbetid 5 år og max selvrisiko kr. 30.000,-,  vil sælger blive fritaget for sit 20-årige ansvar for fejl og mangler, der kan være ved bygningen, som sælges.

Ansvarsfraskrivelsen gælder ikke ulovlige bygningsinstallationer eller forhold, hvor sælger har afgivet garanti, ligesom huseftersynet ikke omfatter jordbunden, funktionsdygtigheden af el-, vand og varmeinstallation og installation/indretning uden for selve bygningen m.v.
Sælger skal loyalt oplyse konsulenten om ejendommens eventuelle mangler.

Køber skal modtage tilstandsrapporten og forsikringstilbuddet  samt ovennævnte erklæring fra sælger før købsaftalen underskrives for at sælger er ansvarsfri. Tilstandsrapporten må højest være 6 måneder gammel når handlen indgås, og det skal være sælger, der har betalt for tilstandsrapporten.

Ordningen er frivillig, men hvis køber har modtaget en tilstandsrapport med et forsikringstilbud på en ejerskifteforsikring samt betalingserklæringen kan køber ikke drage sælger til ansvar (bortset fra de ovennævnte undtagelser).

Køber kan sikre sig mod det overdragne ansvar ved at tegne en 5-årig ejerskifteforsikring. Denne kan forlænges med yderligere 5 år.

Prisen for en tilstandsrappport inkl.. statsafgift og moms:
Priser kan ses på www.Hesyn.dk.


2. Fortrydelsesret for køber

Pr. 01. januar 1996 er der indført en 6 dages fortrydelsesret for køber ved et forbrugerkøb af en fast ejendom. De 6 dage skal være hverdage. Lørdag og søndag samt grundlovsdag medregnes ikke. Fortrydelsesretten gælder fra det tidspunkt køber har modtaget et skriftligt tilbud fra sælger eller modsat fra dagen efter køber modtager tilbud afgivet af sælger. Fortrydelsesretten gælder ikke for sælger. Sælger er således bundet af sin underskrift på købsaftalen.

Fortryder køber indenfor fristen, skal dette skriftligt meddeles sælger og/eller ejendomsmægleren og samtidig indenfor fristen skal køber betale en kompensation til sælger på 1% af den nominelle finansierede købesum.

Yderligere orientering kan fås ved henvendelse til ejendomsmægleren.

3. Hvordan bestilles en Tilstandsrapport.

1. Du kan selv stå for rekvisition og kontakt til en bygningssagkyndig. Såfremt du ønsker denne løsning må du selv sørge for kontakt til den bygningssagkyndige, ligesom pris og vilkår i øvrigt er noget, som du selv skal klare. A.h.t. uvildigheden i ordningen, må vi ikke være behjælpelige på dette område.

2. EDC kan formidle kontakt til Alm. Brand, som herefter vil udpege en bygningssagkyndig, der kan udføre opgaven. 
Alm. Brand kan udføre dette arbejde til en attraktiv pris, og vi kan fra EDC fremlægge prisliste samt orientere om øvrige vilkår ved denne løsning. Ved denne løsning udarbejder Alm. Brand et tillæg med en række ekstra oplysninger til Tilstandsrapporten. Der bliver derfor en bedre beskrivelse af den ejendom, der skal sælges, samtidig med, at Alm. Brand kan afgive tilbud på ejerskifteforsikring med udvidet dækning.

3. Sælger har mulighed for selv at kontakte et forsikringsselskab, som så udpeger en bygningssagkyndig.



EDC Mægler Gurli Hansen
Nørregade 4, 3700 Rønne
Tlf. 56 95 77 95 Fax. 56 95 79 30
E-mail: